Gregor (Heavyweight)

Historien om dengang Moby lånte syv cd'er og blev verdensberømt, mens Gregor mistede syv cd'er og forblev ukendt

Listen to the episode

Billedet viser coveret til CD-box sættet 'Sounds of the South'

Gregor bærer nag overfor sin barndomsven som samtidig er 2000'ernes superstjerne-dj Moby, og lader sig overtale til af sin anden ven, Jonathan (som laver programmet Heavyweight), at opsøge ham og konfrontere ham med det. Gregor mener at have spillet en altafgørende rolle for Mobys gennembrudsalbum 'Play', fordi han introducerede ham til den musik, der bliver samplet på albummet. Men nedenunder den konkrete forsmåelse, ligger et isbjerg af uforløste drømme og ambitioner, som relationen til Moby er blevet symbol på, men som ikke med den tyndeste tråd er forbundet til Mobys liv.

Radioprogrammet Heavyweight har som overordnet mission at få personer der har en stiltiende uoverensstemmelse med en anden person til at mødes med den pågældende og forholde sig til, hvad uoverensstemmelsen bunder i. Denne episode er bygget op omkring dialoger mellem værten Jonathan og så Gregor, forskellige musikklip og en gennemgående speak hvor Jonathan samler op på handlingen som den skrider frem.

Episoden er programmets absolutte tilløbsstykke, fordi den bærer på en isoleret set dragende fortælling om popkulturens kendis-tøffelhelte og lånte fjer; men vævet ind i al denne spænding og virak er en rørende og ret tåkrummende (for nogen måske endda tåkrummende genkendelig) skildring af den paradoksale trøst der kan være i at opbygge sit eget fjendebillede og sætte det til ansvar for al ens dårligdom og forsmåelse.

Noget der er mindre rørende er, at mens Gregor går og fisker efter at få anerkendelse for at have opdaget box-sættet Sounds of the South, går det op for én at de der egentlig burde få anerkendelsen, er de efterkommere af afrikanske slaver i USA, hvis' brede skuldre Moby åbenbart stillede sig på i 1999 for at nå op til toppen af poppen - for slet ikke at tale om de afrikanske slaver selv, hvis' mørke historiske omstændigheder han paradoksalt nok kan takke for sin succes bag dj-pulten. I det lys fremstår Gregors søgen ikke blot naiv, men egoistisk og plat.

PS. Introen til Heavyweight er altid ret indforstået. Det er en form for gimmick, men man skal ikke lade sig skræmme af, at det ikke giver mening eller er sjovt. Bare vent 30 sekunder eller spol igennem det.